Ishøj Kommune afgør i dag, hvorvidt et nyfødt tyrkisk barn skal tvangsadopteres, uanfægtet af at et par hundrede mennesker, med deltagelse af Lizbeth Zornig Andersen, i går demonstrerede foran Rådhuset med krav om, at barnet bør gives tilbage til de biologiske forældre.
Sagen, som også har fået tyrkiske mediers opmærksomhed, drejer sig om et nyfødt barn, som straks efter fødslen, d. 5. februar i år, blev fjernet fra sine forældre med henblik på tvangsadoptering.
Tvangsadoption er en lovændring, som trådte i kraft da Adoptionsloven med tidligere Socialminister Manu Sareen (R), blev ændret sidste år og betyder, at kommunerne ikke længere behøver at bevise, forældre er egnede til at være forældre. Det er nok blot at kunne sandsynliggøre, at de ikke er. Det betyder med andre ord, at socialrådgivere, på skøn, kan afgøre om forældre er gode nok og derudfra, igen på skøn, indstille børn til tvangsadoption.
Protesterne lyder på, at kommunen indstiller barnet til 3 år, selvom lovens udgangspunkt er 1 år. De afbryder ethvert samvær mellem barn og forældre, selvom lovens udgangspunkt er mindst ét samvær om måneden i 1 time. Netværket, dvs. den øvrige familie, er afskåret fra at hjælpe de nybagte forældre, selvom netværket er ressourcefuldt. Loven giver mulighed for at barnet kan blive anbragt hos familie, men også dette er kommunen afvisende for, oplyser parrets advokat på sin Facebookside.
Demonstranterne foran rådhuset protesterede over flere omstændigheder, de ikke mener er blevet opfyldt, bl.a., at der intet er foretaget i forhold til undersøgelser af netværket, der har stillet sig til rådighed for at overtage pasningen af den lille dreng. Dette, mener de, er et klart brud på loven, som lægger op til, at det er den mindst indgribende indsats, der bør vælges først. Her, har kommunen valgt at gribe til den værste indsats først.
Barnet, der er omdrejningspunktet for hele sagen, blev født efter fertilitetsbehandling og har under graviditeten været mistænkt for at have hjertefejl, hvilket den unge mor, gennem graviditeten, var meget påvirket af, oplyser familiens talsperson, Elif Demir Gökce. Moderen er født og opvokset i Tyrkiet og har boet i Danmark i 3 år. Faderen er født og opvokset i Danmark. Da parret under graviditeten var i dialog med jordemoder og hospital, blev moderens tilbageholdenhed, manglende øjenkontakt, nervøsitet og fåmælthed tolket som værende udtryk for at være svær at ”mærke” følelsesmæssigt, hvorfor parret blev indberettet til kommunen. ”Her, er det måske på sin plads at tage højde for de kulturelle forskelle, der kommer til udtryk. Det er ikke uvant i tyrkisk kultur, at en vordende mor og svigerdatter holder følelser tilbage i det offentlige rum. Det behøver ikke være udtryk for, at hun er svær at komme i kontakt med eller ikke evner at tage sig af sit barn. Kommunen satte en børnefaglig undersøgelse af forældrene i gang og – uden lægelig dokumentation- kom de frem til at forældrene er retarderede”, oplyser Elif Demir Gökce, som er frustreret over, at kommunen kan komme frem til den konklusion, uden en udredning fra en psykiatrisk afdeling, når moderen i øvrigt har bestået ”Dansk Prøve 1” og gået på sprogskole under graviditeten.
Med udgangspunkt i de efterhånden mange sager om fejlbehandling i børnesager, anbringelse, tvangsfjernelse og nu også tvangsadoptering, man med jævne mellemrum kan læse om i medierne, håber familien, at Ishøj Kommune vil genoptage vurderingen af denne konkrete sag til de nybagte forældres favør. Det er ikke muligt at indhente en udtalelse fra Ishøj Kommune, der ikke ønsker at udtale sig i verserende sager.